HEJ!

Jeg hedder Kathe

...og der er mig der står bag KreaK. Jeg er uddannet pædagog og arbejder til dagligt med skolebørn. Her er
kreative aktiviteter noget af det jeg holder allermest af.
KreaK er skabt med kærlighed for kreativitet, samvær og nærvær.
Jeg oplever at mange forældre gerne vil det kreative på deres børns vegne, men ikke helt ved hvordan de skal komme i gang.
Det kan virke uoverskueligt at finde de rigtige materialer og finde på gode ideer.
Det er tanken at på KreaK.dk kan du finde færdigpakkede kreative forløb komplette med materialer og vejledninger.

Med pakkerne fra KreaK vil dit barn opleve at bygge og skabe noget, blive udfordret finmotorisk og prøve nye teknikker, som kan tages med videre ud i nye kreative projekter.

Alt afhængig af hvor gammelt eller øvet dit barn er, vil nogle af opgaverne i KreaKs pakker kræve hjælp fra en voksen og man må være forberedt på at investere tid i de kreative stunder sammen.

Men det er en af grundtankerne bag KreaK: at give noget kreativt videre til børn og deres familier.

 Kathe Moesgaard Sørensen

Hvorfor lige julekalendere….

Selv er jeg mor til 2 – og ideen til de kreative julekalendere fik jeg netop, fordi jeg kørte træt i de traditionelle pakkekalendere.
Jeg kunne se, at de små daglige overraskelser i december måned skabte stor glæde hos min datter på 5 år, men selve kalenderlegetøjet havde desværre en tendens til at havne på bunden af den store legetøjskasse, hvor det aldrig siden blev brugt.
Jeg ville gerne bevare det daglige overraskelsesmoment i form af 24 små pakker, men samtidig også skabe en historie sammen med min datter, hvor vi byggede noget op i stedet for at smide ud.
Det blev til Nissepigens Julebal, som jeg har videreudviklet til Nisseværkstedet julekalender efter utallige opfordringer fra venner og bekendte, der dengang opmuntrende fulgte med i min datters decembereventyr på min instagramprofil.
For 4 år siden satte jeg for første gang en af mine kalendere til salg, og det blev en kæmpe succes. Jeg kunne melde udsolgt efter kort tid. De tre sidste år har jeg udvidet produktionen og har nu to forskellige kalender til salg.
Alt er håndlavet efter de gode gamle traditioner, men flere børn (og voksne) har muligheden for at lege med i decembereventyret. I øjeblikket sælger KreaK to kreative julekalendere fra nisseværkstedet: